send link to app

Nordjylland app for iPhone and iPad


4.2 ( 3712 ratings )
Travel Navigation
Developer: Vejdirektoratet
Free
Current version: 1.4.3, last update: 6 years ago
First release : 21 Feb 2014
App size: 56.38 Mb

Trafikken Nordjylland giver dig det aktuelle overblik over trafikken i Nordjylland. Med informationer om trafiktilstande og aktuelle rejsetider for vejnettet i og omkring Aalborg, samt vej- og trafikmeldinger for hele landet, kan du blive godt informeret inden afrejse.

Lyt til seneste tre meldinger fra P4 Trafik Nordjylland. Automatisk afspilning kan aktiveres.

Tilmeld dig push-beskeder for din rute eller dit område og i det tidsrum, der passer til dit behov, og modtag push-beskeder om de typer af hændelser, der har din interesse. Du modtager beskederne selvom appen er lukket, og kun i det tidsrum og de dage, som du har begrænset det til. Eksempelvis: Hverdage mellem kl. 07:00 og 08:30.

Trafikken Nordjylland giver dig adgang til livebilleder fra mere end 300 webkamera langs vejene, der leverer et nyt billede ca. hvert 5. sekund. Du kan vælge et webkamera fra kortet, markere det som favorit, hvorefter webkameraet bliver vist i oversigten over Trafikmeldinger.

Få information om aktuelle vejarbejder, der kan have betydning for fremkommeligheden og find nærmeste ledige parkeringsplads i et af Aalborgs P-anlæg.

Du kan læse aktuelle meldinger fra NT og DSB om bus- og togdriften i Nordjylland.

Skift let fra visning af trafikmeldinger på kort til visning af meldinger i listeform. Zoom ind eller ud til det område, der passer bedst til dit informationsbehov. Kortudsnittet bestemmer hvilket område du kan se meldinger fra, når du skifter til listevisning. Ved visning af et billede eller en melding kan du swipe frem til næste billede eller næste melding.

Appen Trafikken Nordjylland er udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med Aalborg Kommune og NT. Appen er skabt for at gøre din hverdag som pendler i Nordjylland nemmere. Vi bestræber os derfor på, at informationerne i denne app bliver opdateret så ofte som muligt, og at appen er brugervenlig og velfungerende. Oplever du problemer, hører vi gerne fra dig, og vi opfordrer til at du benytter feedbackfunktionen i appen.

Bemærk: Brug af GPS i baggrunden øger batteriforbruget, og download af data via mobilnettet kan være forbundet med ekstraomkostninger.